Scrapbog

Da vi besluttede os for at rykke teltpælene op og flytte til Spanien for et stykke tid, bestemte jeg mig for at lave en scrapbog over vores tid her.

 photo snapshots hjerte_zpsgt9yuixl.jpg

 photo snapshots_zpsvjbqd8ut.jpg

Jeg har altid elsket at sidde og kigge gamle billeder igennem i fotoalbums. Og så længe jeg kan huske tilbage har jeg på ferier været udstyret med mit eget engangskamera (kan i huske dem? :-D) Der er noget helt specielt og nostalgisk over at kigge minder igennem på denne måde, og jeg tror, at det om nogle år bliver så hyggeligt at kunne tage en fysisk bog frem fuld af stemningsfyldte snapshots af vores oplevelser og hverdag i Spanien og på den måde mindes en god tid.

 photo Snapshots Collage_zps2iuctufr.jpg

For at scrapbogen ikke skal blive for tyk, men samtidig indeholde god mængde billeder med fra ture og oplevelser etc., fremkalder vi alle billeder i polaroid gennem Printic App. Det er super smart og til overkommelige priser!

 photo scrapbog_zps9zxlbrjj.jpg

Jeg har lige fået praktikplads her i Spanien i en marketing- og kommunikationsvirksomhed pr. januar 2016, så det ser ud til, at vores ophold her i Spanien bliver forlænget lidt (wuhuu) 😉 Jeg glæder mig!

Aftentur til Mijas Pueblo

Mijas Pueblo er en af de charmerende hvide landsbyer, som man kan finde i Andalucien-området i Spanien. Den lille by ligger oppe i bjergene med en fantastisk udsigt over kystlinjen og havet.

 photo Mijas pueblo_zpsxnryjcjd.jpg
 photo Mijas view ML_zpsnatvdl9y.jpg

Forleden aften kørte vi en tur der op for at gå rundt i den lille hyggelige by. Man skal dog ikke tage fejl af byens status som en lille spansk landsby. Mange udlændinge har allerede fundet vejen herop, og der er derfor også mange turister i gadebilledet. Men som (stort set) alle andre steder på Solkysten, så må man bare lukke øjnene for de mange andre turister – det er næsten ikke til at komme uden om i denne del af Spanien især. På trods af det, så synes jeg stadig Mijas Pueblo er virkelig hyggelig med de smalle gader, som oser af spansk stemning med små tapas caféer og spansk keramik.

 photo Mijas bygning Col_zpsnyw698m3.jpg

Vi var så heldige at få aftensolen med, hvilket kun gør udsigten herfra endnu smukkere!

 photo mijas peublo sunset_zpsvn2btc50.jpg
 photo mijas view sunset_zpsmcrjomwq.jpg
 photo Mijas pueblo_zpsbwolmrmb.jpg

Hvis der sidder nogen og læser med, som har gode tips til autentiske spanske landsbyer, så send dem gerne min vej 🙂

Málaga – en overraskende fed by!

I går eftermiddags tog vi spontant en tur til Málaga, da T havde fri fra arbejde. På trods af at byen kun ligger godt en halv times kørsel fra, hvor vi bor, har jeg faktisk aldrig været der, selvom jeg er kommet i Spanien hele mit liv. Af en eller anden grund har det ikke rigtig sagt mig noget at besøge Málaga, jeg ved egentligt ikke hvorfor, fordi jeg har heller ikke rigtig haft nogen forestillinger om byen som sådan.

Men nu, når vi bor hernede, skulle det være! Og hvor er jeg glad for, at jeg fik øjnene op for byen. Der er simpelthen den hyggeligste bymidte med små pladser og smalle gader fyldt med spanske restauranter og caféer. Og ikke nok med det, så er der også mange gamle, virkelig smukke bygninger, som minder mig om København. Det satte altså lige prikken over i’et og fik mig til at føle mig ekstra hjemme og holde endnu mere af Spanien <3 Derudover er der også en del attraktioner at se, hvis man er til den slags. Jeg har det sådan, at når jeg rejser rundt i verden, så vil jeg se, hvad der er at se de steder, jeg besøger. Jeg vil opleve det lokale, autentiske og historiske, og ikke bare være en turist på stranden (kun altså 😉 ).

 photo bygninger col_zpsbrubfgoi.jpg
Smukke bygninger i Málaga

Vi var først i Málaga omkring 15.30, så det var jo begrænset, hvad vi kunne nå at se i går. Derfor prioriterede vi et udsigtspunkt, Gibralfaro, som lå i forbindelse med en anden attraktion, Alcazaba. Da vi ikke havde været i Málaga før, vidste vi jo ikke, hvor attraktionerne lå i forhold til selve bymidten, men det viste sig, at de var meget centralt placeret. Generelt ligger mange af seværdighederne faktisk med gåafstand mellem hinanden, så med lidt planlægning, vil man godt kunne nå flere attraktioner på en dag.

Vi købte en kombibillet til de to attraktioner for 3,55 € pr. person. Har man studiekort, kan man få det endnu billigere. Vi parkerede i et P-hus, som skulle vise sig at være det måske mest centrale P-hus i forhold til disse to attraktioner og bymidten, og for 10 € for ca. 6 timer, var det også en hel okay pris at parkere der.

Alcazaba
Alcazaba, også kendt som mini-Alhambra, er en gammel maurisk fæstning, som blev bygget tilbage i det 11. århundrede. Den fungerede oprindeligt som værn mod pirater med dens beliggenhed med udsigt over Málaga og havet mod Afrika. Oprindeligt var der tre ringmure omkring fæstningen, hvoraf den yderste samtidig udgjorde volden til Málaga by. Den eksisterer dog ikke længere, men de to inderste ringmure er stadig bevaret. For at komme ind til Alcazaba-fæstningens midte, hvor man finder de tre berømte gårdhaver “Patio de los Naranjos”, “Patio de la Alberca” og “Patio del Aljibe”, går man først gennem “Puerta de la Bóveda”, som er porten i den yderste ringmur. Herfra følger man en sti gennem fæstningen på vej til porten “Puerta de los Cuartos de Granada” til den inderste ringmur. Undervejs kommer man gennem smukt anlagte haver fyldt med springvand og rindende vand, og med en utrolig duft fra de mange blomster. Man kan desuden se resterne af over 100 gamle tårne og tre paladser. Fra hele fæstningen er der den smukkeste udsigt over Málaga by og havnen.

 photo Alcabaza I_zpsoaphsh3w.jpg
Puerta de la Bóveda
 photo sol_zpsnew1nkgv.jpg

 photo fontain_zpscaahinax.jpg

 photo Alcabaza II._zpshooizv3f.jpg

 photo Alcabaza III_zps9wsut3qe.jpg

 photo Alcabaza IV._zpsnzdmpgoy.jpg
Indgang til Patio de la Alberca
 photo Alcabaza V._zpsemrnowiq.jpg
Patio de la Alberca

Gibralfaro
Borgen Gibralfaro blev bygget i det 14. århundrede med det formål at tropper herfra kunne beskytte fæstningen Alcazaba. Borgen ligger endnu højere oppe på bjerget end Alcabaza, og der er derfor herfra, om muligt, en endnu smukkere udsigt over Málaga by og havnen. Der er ingen direkte forbindelse mellem de to attraktioner, så for at nå op til Gibralfaro, skal man forlade Alcabaza of følge vejen forbi fæstningen op ad bakken, som fører op til borgen. På vej op er der en spektakulær udsigt, især ud over havnen. Man kan bl.a. se Málagas tyrefægtearena “La Malagueta”, Rådhuset som har til huse i en meget smuk bygning og katedralen “Manquita”.

 photo Alcabaza Gibralfaro._zpsuuucitbq.jpg
Rester af borgmurerne
 photo tyr_zpstbbhcksa.jpg
Udsigt fra Gibralfaro over tyrefægtearenaen
 photo malaga sunset dark_zpsnjz9h9ys.jpg
Udsigt over Málaga i aftensolen

Begge disse to attraktioner er bestemt et besøg værd! Jeg glæder mig allerede til at komme tilbage og opleve endnu mere af Málaga.

På tur: Gibraltar og La Línea

Det virker mere og mere, som den rigtige beslutning, at vi endte med at købe en bil. Jeg elsker, at vi kan tage på nogle ture rundt omkring og få oplevet, hvad Spanien har at byde på uden for vores lokalområde, og hvad vi ellers kan nå med bus og tog.

 photo road trip estapona 2_zpsqqp7urzp.jpg

I sidste uge (dvs. 1,5 uge siden – indlægget blev skrevet i går 🙂 ), da T havde fri en dag, så vi vores chance til at tage på en lidt længere tur ned til Gibraltar – en køretur på lige godt halvanden time. Vi kom afsted fra morgenstunden, så vi havde hele dagen dernede, og havde smurt lidt mad hjemmefra, så vi bare skulle koncentrere os om, at få set Gibraltar og de forskellige seværdigheder her. Solen skinnede. Alt godt. Lige indtil vi havde parkeret bilen og nåede grænsen. Paskontrol. Det huskede jeg altså ikke noget om fra sidst jeg var der med mine forældre, men det er vel selvfølgelig også efterhånden 10 år siden 😉 Dengang var jeg nok så optaget af, at man gik over en flyvebane for at komme ind i landet, at jeg helt har glemt, at vi skulle gennem paskontrol først haha! Jeg husker tydeligt, hvor fascineret jeg var af, at vi stod ved et fodgængerfelt og ventede på, at et fly var lettet, så den røde mand ville skifte til grøn, og vi kunne gå over grænsen til Gibraltar.

Nå, ingen Gibraltar tur til os i den omgang, men så så vi vores snit til at gå lidt rundt i La Línea, som er den spanske by, der grænser op til Gibraltar. En by, som vi nok ikke havde udforsket, hvis ikke det var sket på denne måde.. Der er ikke noget særligt at komme efter, efter min mening; det ligner faktisk mest af alt bare en by, der er der for bare at være der. Det er her meget af Spaniens import kommer ind, så byen er godt præget af den industrielle trafik – både kæmpe skibe og lastbiler -, og ejendommene her ligner mest af alt nogle arbejderboliger, der er smækket op. Med det sagt, er her dog stadig en smuk udsigt fra byen med Gibraltars bjerglandskab i baggrunden og kig ud over havet.

 photo La Liacutenea_zpsuzv0heu4.jpg  photo La Liacutenea II_zps9ztsw2mx.jpg  photo Mini cali skate_zps5kenovxe.jpg

Vi gik kun langs kysten ad grænsevejen, så om der er en hyggelig bymidte gemt, skal jeg ikke kunne sige. Mange turister bruger byens overnatningsmuligheder, når de er kommet for at se Gibraltar og udnytte mulighederne for at handle toldfrit her, da det er billigere at bo på Spanien-siden af grænsen. Vi havde en hyggelig dag, trods ændringerne i planerne, og jeg suger hvert et indtryk til mig 🙂

 photo bay view big_zps4ocozecn.jpg

At flytte til et andet land

Wow, jeg kan næsten ikke tro, at jeg allerede har været i Spanien i en måned! Og Tobias endnu længere 😳 hvor bliver tiden lige af? Tiden er simpelthen gået så hurtigt hernede. Men vi har også haft en masse at se til, især de første 2-3 uger. Fordi hvordan er det egentlig lige med at flytte til et andet land? Vi har skulle få styr på en masse praktiske ting.

 photo To do - praktisk liste_zpsnoupydty.jpg
NIE nummer
Først og fremmest kræver det et NIE nummer (Número de Identificación de Extranjeros) at skulle etablere sig i Spanien med hvad der dertil hører. NIE nummeret er gældende i tre måneder, og bruges bl.a., når arbejdsgiver skal registrere dig som medarbejder, samt når du skal oprette bankkonto i Spanien til f.eks. løn. Det er noget af en proces at få fat i sådan et NIE nummer, og alligevel er det egentlig ikke mere besværligt end som sådan – bare tidskrævende; så vær i god tid! NIE nummeret anskaffes ved at møde op på den nærliggende politi station, hvor du henter nogle dokumenter, som skal udfyldes, og du får så en tid, hvor du skal komme og aflevere dokumenterne igen. Herefter får du endnu en ny tid, hvor du så kan hente dit NIE nummer – et stykke A4 papir med et spansk identitetsnummer på. Dit “licence to operate” i Spanien så at sige.

Green card
Efter tre måneder kræver det et såkaldt green card, for at dit ophold i Spanien er lovligt. Det skal der igen ansøges om, og jeg vil tro, at processen er lige så langtrukken – vi er ikke kommet dertil endnu 🙂

Bankkonto
Bankkontoen er ingen sag at oprette, når du først har et NIE nummer. Vi valgte Caja Mar i den by, vi bor i, da min farfar er kunde der, og familien derfor har lidt kendskab med denne bank. Desuden er der dansktalende personale, hvilket kan være meget rart, selvom jeg godt kan begå mig på spansk. Men det er alligevel en tryghedsfaktor, at vi kan være sikre på, at vi forstår alt, hvad der bliver sagt.

Med dette på plads, en lejlighed at bo i samt styr på sygeforsikring og adresseændring, og hvad det betyder for modtagelsen af SU, troede vi egentlig, at vi så småt kunne falde lidt til ro og begynde at få en hverdag op at køre med arbejde og studie, der skal passes.

Transport
De første par uger, indtil jeg kom herned, boede Tobias hos en ven i Benalmádena, hvor hans arbejde ligger, bl.a. fordi det var nemmere i forhold til transport. Derfor havde han heller ikke prøvet at tage offentlig transport til og fra arbejde, før vi flyttede til La Cala, som ligger ca. 20 km fra Benalmádena. Det kræver både en bustur her fra byen til Fuengirola, hvor toget går med stop i Arroyo de la Miel, Benalmádena. En tur på ca. halvanden time hjemmefra til han når op på arbejdet. Det er lang tids transport for 20 km, men som Tobias sagde, så går alt bare i et andet tempo her i Spanien, så det var egentlig ikke så generende. Den første uge (efter jeg kom herned) mødte Tobias fra 9-15, og der var ingen problemer med transporten, selvom busserne her ikke kører med fast tidsplan; der står afgangs- og ankomsttid ved start- og slut destination, og så er det med at regne sig frem til, hvornår bussen er ved det enkelte stoppested 😅 Da han begyndte at skulle møde i Benalmádena klokken 8 og havde fri klokken 23, blev det dog et problem med den offentlige transport, da den første og sidste bus henholdsvis til og fra La Cala ikke kører i disse ydertimer. Det blev hurtigt en dyr fornøjelse med taxa som erstatning for en bustur til 1,65 €.

Bilkøb
Vi så os derfor nødsaget til at tænke alternativt. Enten skulle vi finde en lejlighed tættere på arbejdet, eller også skulle vi finde ud af noget med en bil. Det virkede fjollet at skulle finde en ny lejlighed, nu vi kan bo i min families her i La Cala. Derfor faldt valget på en bil, som også ville give os mulighed for at komme lidt rundt og få oplevet Spanien nu vi er her i længere tid. Men skulle vi købe eller leje? Umiddelbart var jeg slet ikke ude i, at vi skulle til at købe en bil. Men da en af Tobias’ kollegaers bror viste sig at have et autoværksted og netop havde en billig bil til salg for 1.500€, besluttede vi at tage ud at kigge på den. Det virkede som en nem løsning, at vi ikke skulle ud at kigge på flere forskellige biler, og han kunne hjælpe os med papirarbejde i forhold til navneskift osv. Og så var vi samtidig ved at være lidt presset mht. at få en bil hurtigst muligt, så vi undgik flere dyre taxa regninger. Der var bare lige dét ved det, at det altså var noget af en smadderkasse 😄 Jeg tænkte først, at det var fint, at den ikke var splinterny og havde lidt buler hist og her, da biler hernede hurtigt bliver udsat for lidt af hvert. Faktisk havde vi fået sagt ja til bilen, og vi skulle bare hæve de her penge, og så kontakte ham igen, så ville han holde den til os. Nå, det var da nemt nok. Så kunne vi se en ende på de unødige taxature, og jeg var faktisk lidt lettet. Men allerede i toget på vej hjem slog tvivlen ned i os. Havde vi lige købt (dvs. reserveret) en bil til 10.000 (!!) kr. ekskl. omkostninger til navneskift og nogle reparationer, der skulle laves. Det er altså alligevel mange penge for en bil i den stand, som var nær 15 år gammel.

Vi besluttede ikke at købe den. Omend det var en noget ambivalent beslutning, for så stod vi jo igen på bar bund og kunne se frem til væsentlige udgifter til taxa, når Tobias skulle arbejde i ydertimerne. Ikke nok med det, så løber det alligevel også op at skulle med bus og tog t/r hver dag for lige knapt 10€ om dagen. Og i forhold til tidsbesparelsen ved at have en bil, virkede det mere og mere som en rigtig beslutning. Vi var nu ude i, om vi skulle langtidsleje en bil, men det ville løbe op i 20.000 kr. frem til marts, så med den pris, ville vi alligevel have en rimelig stor “buffer” ved selv at købe en bil og så sælge den igen, når vi skal tilbage til Danmark. Dvs. vi skulle altså finde en bil. Selv. At købe. Vi kiggede på segundamano.es (Spaniens svar på DBA) og skrev til flere, men uden at få svar. Så tog vi kontakt til den lokale udlejningsforretning, hvor vi lejede bil i sommers. De havde en del “udtjente” biler til salg, men til priser FRA 4.500€ – ikke lige et prisleje jeg havde forestillet mig at skulle op i. Til gengæld ville vi her være sikre på, at der fulgte garanti med, og papirarbejdet ville igen blive ordnet for os. Desuden var det svært at komme rundt og kigge hos andre forhandlere uden en bil, og igen virkede det fjollet at leje en bil for et par dage, når vi vidste, at vi også ville få en udgift til køb af en bil inden længe. Dog sprang vi igen fra, da de ikke havde nogle af de biler, som vi kunne tænke os – og skal vi give så mange penge, skal det også være den rigtige.

Heldigvis for os skulle en kollega til Tobias af med sin bil. En Volkevogn Golf, der havde gået ca. 125.000 km, hvilket ikke er ret meget sammenlignet med andre biler i samme prisklasse og model på brugtbilsmarkedet. Vi besluttede at tage den. Den opfyldte mange af de krav, vi havde til en bil, hvis vi skulle ud at købe selv. Bl.a. kører den langt på literen, er forholdsvis lille (så jeg også kan parkere den 😉) samtidig med, at den alligevel er rummelig og kører godt, så der er køreglæde, når vi skal ud på lidt længere ture også. Eneste minus var prisen. Men med lidt tanker frem og tilbage, kom vi frem til, at den står rimelig godt i forhold til de andre biler af samme type, som bliver solgt brugt, og skulle vi tabe 10-15.000 kr. på den, når vi skal af med den igen, så tager vi det med. Herre gud, vi brugte næsten 30.000 kr. på 15 dage i Thailand, så at skulle give måske 15.000 kr. for vores tid her i Spanien synes jo rimeligt nok, når alt kommer til alt.

 photo f04b1f28-4d96-4f98-917c-1928e7bdb186_zpswsuoxkwn.jpg

ITV
Næste skridt med køb af en bil i Spanien er at sikre sig, at der er ITV (inspección técnica de vehiculos), hvilket alle biler skal have for at være lovlige at køre i. Heldigvis har vores lille bil ITV gældende frem til december 2016, så det er ikke noget, vi skal tænke på. Endnu et plus. Desuden kunne Pascual også være behjælpelig med navneændring og papirarbejde, hvilket altså gør det noget nemmere.

Empradonamiento
For at kunne købe noget af større værdi eller på abonnementservice i Spanien kræver det, at man har et såkaldt empradonamiento – et dokument, der fungerer som bevis på, at du har tilknytning til Spanien enten ved at eje en bolig her f.eks. eller ved blot at have adresse her. Et sådan dokument fås hos det lokale ayuntamiento (rådhus/borgerservice). Efter Tobias havde fået dette, kunne vi ENDELIG få klaret købet af bilen, og se frem til en noget nemmere hverdag!

Bilforsikring
Nu skulle bilforsikringen bare klares. I Spanien er både AXA og Mapfre forholdsvis billige selskaber, og kan man begå sig på spansk, kan man faktisk bestille forsikringen online. Vi var meget tæt på bare at tage det første og det bedste for nemhedens skyld og for at få en afslutning på al det her praktiske, der skal i orden. Men alligevel tog vi kontakt til Kaas & Kirkemann, som er en forsikringsmægler beliggende i Mijas med dansktalende personale. Det er altså bare meget rart at være 100% med på, hvilken aftale man går ind til, når det drejer sig om noget så væsentligt. Vi fik klaret det sådan, at både Tobias og jeg kan køre bilen (meget rart i det mindste at have muligheden 😁), og så fik vi det faktisk billigere ved at lade min far stå som forsikringstager, så han selvfølgelig også kan køre bilen. Endnu billigere havde det været, enten hvis bilen stod i min fars navn, grundet hans mange års køreerfaring samt tidligere tegnet forsikring, eller hvis Tobias tidligere havde haft tegnet en bilforsikring i sit navn. En ting vi nok ikke havde været opmærksom på, hvis ikke vi havde snakket med en dansk forsikringsmægler. Alt godt på transportfronten.

Internet
Endnu et issue (ja, det skal jo ikke være for nemt) dukkede op i forhold til internet. Vi havde ellers garderer os mod netop dette hjemmefra – troede vi – ved at købe abonnement hos 3 med deres 3LikeHome service, hvor man gratis kan bruge 3G/4G netværk samt ringe og skrive gratis til danske numre, selvom man befinder sig i eksempelvis Spanien. Vi tænkte “fedt, så har vi i hvert fald styr på det”, hvilket er rimelig vigtigt i forhold til at kunne følge med på studiet. Hvad vi ikke vidste var, at der er en 30-dages regel, som går ud på, at der højst kan bruges denne service i 30 dage af gangen, hvorefter hastigheden på netværket sættes ned og man skal være i Danmark i minimum 14 dage for at få genåbnet servicen. Derfor skulle vi nu også ud og kigge på en internetløsning her i Spanien. Telefonstikket i lejligheden er lukket, så adsl og fiber. og hvad det ellers hedder, er udelukket. En form for mobil bredbånd enten med dongle eller med trådløst wifi, såkaldt mifi, er derfor vejen frem, hvilket er D-Y-R-T! Masterne i Spanien er privatejet, hvilket åbenbart driver priserne i vejret på internet. Det er ikke ualmindeligt, at en løsning koster omkring 500 kr. om måneden. Alt for dyrt jo! Jeg var mildest talt presset. Nå, men for overhovedet at få lov til at købe sådan et internet abonnement, hvad enten det er optankning eller løbende betalingsservice i et abonnement, skal man have enten et green card eller dette empradonamiento, for at sælgerne kan se, at man har tilknytning til Spanien. Vi havde dog ingen af delene, da vi var ude at undersøge markedet, så vi fik ikke købt noget, og heldigt nok virker vores 3G på telefonerne stadig – måske internetforbindelsen hele tiden har været så langsom, at vi ikke kan mærke, at der er blevet skruet ned for hastigheden? 😂

Postboks
En sidste vigtig ting, vi har erfaret, der skal styr på ved flytning til Spanien er din postadresse. Postsystemet her virker ikke på samme måde som i Danmark, så selvom din adresse er der, hvor du fysisk bor, kan det være smart at oprette en postboks (apartado de correos), hvor al din personlige post bliver sendt til. Der er flere muligheder for dette, men det lokale posthus er en af dem.

Det blev et noget længere og teksttungt indlæg, men ikke desto mindre er dette  noget, som har fyldt utrolig meget for os de første uger, og det har taget utrolig meget energi (og frustration) at få det hele på plads – det spanske system kræver altså bare lidt tålmodighed, det kan vi lige så godt lære 😉 Men NU er alt det praktiske forhåbentlig på plads – pånær green card. Næste træk er, at jeg skal have fundet et studiejob eller en praktikplads. Jeg håber, det lykkes!

Den seneste uge, har vi været på en del ture, korte og længere, som jeg glæder mig til at dele – der er ikke noget federe end at opleve en hel masse 🙂 At rejse er at leve.

Update på boligfronten

Det er efterhånden længe siden, jeg har været aktiv herinde. I mellemtiden er der sket en masse. Som jeg tidligere har skrevet om, har min kæreste og jeg været på boligjagt hen over sommeren, da vi skulle være ude af vores lejlighed den 01.09. Vi var ude at se på en del lejligheder, og bød også på flere af dem – vi havde endda en advokat inde over til den ene, så vi bare skulle sætte vores underskrift – men med det sindsyge københavnske boligmarked, skulle det altså ikke være lige nu..

Da vi var på sommerferie i Spanien i august havde min kæreste en jobsamtale, og da han fik jobbet, så vi muligheden for at blive udfordret på en ny måde ved at flytte noget tid til Spanien. Så her er vi nu 🙂 Den 07.09 startede Tobias på nyt job i Benalmadena, og jeg tog herned for en uge siden, den 20.09, så jeg lige kunne være med til studiestart på Cand.Merc.kom.

Det er lidt uvant for os at være her, når det ikke er for at holde ferie, så vi er ved at finde ud af at få en hverdag til at fungere, hvor Tobias arbejder 30 timer om ugen samt skal følge to fag på HF Flex, og jeg skal følge med på 1. semester af min kandidatuddannelse. Jeg håber at kunne finde et (frivilligt) job ved siden af for at kunne få noget relevant erhvervserfaring, så vi ikke bare “spilder” tiden hernede. 🙂

Nu er der gået en uge, siden jeg kom herned, og det har været en dejlig én af slagsen. Nye omgivelser, nye rutiner og en ny spændende hverdag i sydens sol.

 photo photo-6 kopi_zpswblt3izs.jpg

Bl.a. har jeg drukket hjemmelavet iskaffe med dulce de leche a la GRØD – SÅ lækkert! Jeg har løbet mandag, onsdag og fredag morgen, 15 km i alt, hvorefter jeg har nydt min frokost på tagterrassen inden lektielæsning.

 photo 34e16295-7d4b-4f1a-b4a1-dd88032d14c6_zps3qp4c5cg.jpg

Jeg har også været på det lokale marked for at købe krydderurter og planter til lejligheden for at gøre den lidt hyggelig.

 photo c68aad92-d62e-4633-9a9b-8e7ad5e6ebc9_zpswehdaue0.jpg

I fredags overraskede jeg T med hjemmelavede sliders med kikærtebøf/oksebøf og hjemmelavede fritter med aioli dip. Det var et hit! Og i går, søndag, fejrede vi T’s 26 års fødselsdag med lækker brunch bestående af bananpandekager toppet med dulce de leche, mørk chokolade og friske figner samt scrambled egg, bacon, friske tomater og basilikum med friskpresset appelsinjuice til. Aftensmaden indtog vi på Olivia’s, hvor jeg fik lækker (!!) portobello risotto og han fik lam.

 photo 3bd671da-da09-48cc-b476-57e0d71721a1_zps2ydvxm4k.jpg
 photo 4_zpslwj1cwl2.jpg

Fremover vil bloggen selvfølgelig bære præg af, at jeg nu bor i Spanien – en københavners beretninger om at være udenlandsdansker. Jeg håber, i har lyst til at følge med 🙂