Da vi besluttede os for at rykke teltpælene op og flytte til Spanien for et stykke tid, bestemte jeg mig for at lave en scrapbog over vores tid her.

Jeg har altid elsket at sidde og kigge gamle billeder igennem i fotoalbums. Og så længe jeg kan huske tilbage har jeg på ferier været udstyret med mit eget engangskamera (kan i huske dem? :-D) Der er noget helt specielt og nostalgisk over at kigge minder igennem på denne måde, og jeg tror, at det om nogle år bliver så hyggeligt at kunne tage en fysisk bog frem fuld af stemningsfyldte snapshots af vores oplevelser og hverdag i Spanien og på den måde mindes en god tid.

For at scrapbogen ikke skal blive for tyk, men samtidig indeholde god mængde billeder med fra ture og oplevelser etc., fremkalder vi alle billeder i polaroid gennem Printic App. Det er super smart og til overkommelige priser!

Jeg har lige fået praktikplads her i Spanien i en marketing- og kommunikationsvirksomhed pr. januar 2016, så det ser ud til, at vores ophold her i Spanien bliver forlænget lidt (wuhuu) 😉 Jeg glæder mig!

Mijas Pueblo er en af de charmerende hvide landsbyer, som man kan finde i Andalucien-området i Spanien. Den lille by ligger oppe i bjergene med en fantastisk udsigt over kystlinjen og havet.

Forleden aften kørte vi en tur der op for at gå rundt i den lille hyggelige by. Man skal dog ikke tage fejl af byens status som en lille spansk landsby. Mange udlændinge har allerede fundet vejen herop, og der er derfor også mange turister i gadebilledet. Men som (stort set) alle andre steder på Solkysten, så må man bare lukke øjnene for de mange andre turister – det er næsten ikke til at komme uden om i denne del af Spanien især. På trods af det, så synes jeg stadig Mijas Pueblo er virkelig hyggelig med de smalle gader, som oser af spansk stemning med små tapas caféer og spansk keramik.

Vi var så heldige at få aftensolen med, hvilket kun gør udsigten herfra endnu smukkere!

Hvis der sidder nogen og læser med, som har gode tips til autentiske spanske landsbyer, så send dem gerne min vej 🙂

I går eftermiddags tog vi spontant en tur til Málaga, da T havde fri fra arbejde. På trods af at byen kun ligger godt en halv times kørsel fra, hvor vi bor, har jeg faktisk aldrig været der, selvom jeg er kommet i Spanien hele mit liv. Af en eller anden grund har det ikke rigtig sagt mig noget at besøge Málaga, jeg ved egentligt ikke hvorfor, fordi jeg har heller ikke rigtig haft nogen forestillinger om byen som sådan.

Men nu, når vi bor hernede, skulle det være! Og hvor er jeg glad for, at jeg fik øjnene op for byen. Der er simpelthen den hyggeligste bymidte med små pladser og smalle gader fyldt med spanske restauranter og caféer. Og ikke nok med det, så er der også mange gamle, virkelig smukke bygninger, som minder mig om København. Det satte altså lige prikken over i’et og fik mig til at føle mig ekstra hjemme og holde endnu mere af Spanien <3 Derudover er der også en del attraktioner at se, hvis man er til den slags. Jeg har det sådan, at når jeg rejser rundt i verden, så vil jeg se, hvad der er at se de steder, jeg besøger. Jeg vil opleve det lokale, autentiske og historiske, og ikke bare være en turist på stranden (kun altså 😉 ).

Smukke bygninger i Málaga

Vi var først i Málaga omkring 15.30, så det var jo begrænset, hvad vi kunne nå at se i går. Derfor prioriterede vi et udsigtspunkt, Gibralfaro, som lå i forbindelse med en anden attraktion, Alcazaba. Da vi ikke havde været i Málaga før, vidste vi jo ikke, hvor attraktionerne lå i forhold til selve bymidten, men det viste sig, at de var meget centralt placeret. Generelt ligger mange af seværdighederne faktisk med gåafstand mellem hinanden, så med lidt planlægning, vil man godt kunne nå flere attraktioner på en dag.

Vi købte en kombibillet til de to attraktioner for 3,55 € pr. person. Har man studiekort, kan man få det endnu billigere. Vi parkerede i et P-hus, som skulle vise sig at være det måske mest centrale P-hus i forhold til disse to attraktioner og bymidten, og for 10 € for ca. 6 timer, var det også en hel okay pris at parkere der.

Alcazaba
Alcazaba, også kendt som mini-Alhambra, er en gammel maurisk fæstning, som blev bygget tilbage i det 11. århundrede. Den fungerede oprindeligt som værn mod pirater med dens beliggenhed med udsigt over Málaga og havet mod Afrika. Oprindeligt var der tre ringmure omkring fæstningen, hvoraf den yderste samtidig udgjorde volden til Málaga by. Den eksisterer dog ikke længere, men de to inderste ringmure er stadig bevaret. For at komme ind til Alcazaba-fæstningens midte, hvor man finder de tre berømte gårdhaver “Patio de los Naranjos”, “Patio de la Alberca” og “Patio del Aljibe”, går man først gennem “Puerta de la Bóveda”, som er porten i den yderste ringmur. Herfra følger man en sti gennem fæstningen på vej til porten “Puerta de los Cuartos de Granada” til den inderste ringmur. Undervejs kommer man gennem smukt anlagte haver fyldt med springvand og rindende vand, og med en utrolig duft fra de mange blomster. Man kan desuden se resterne af over 100 gamle tårne og tre paladser. Fra hele fæstningen er der den smukkeste udsigt over Málaga by og havnen.

Puerta de la Bóveda









Indgang til Patio de la Alberca

Patio de la Alberca

Gibralfaro
Borgen Gibralfaro blev bygget i det 14. århundrede med det formål at tropper herfra kunne beskytte fæstningen Alcazaba. Borgen ligger endnu højere oppe på bjerget end Alcabaza, og der er derfor herfra, om muligt, en endnu smukkere udsigt over Málaga by og havnen. Der er ingen direkte forbindelse mellem de to attraktioner, så for at nå op til Gibralfaro, skal man forlade Alcabaza of følge vejen forbi fæstningen op ad bakken, som fører op til borgen. På vej op er der en spektakulær udsigt, især ud over havnen. Man kan bl.a. se Málagas tyrefægtearena “La Malagueta”, Rådhuset som har til huse i en meget smuk bygning og katedralen “Manquita”.

Rester af borgmurerne

Udsigt fra Gibralfaro over tyrefægtearenaen

Udsigt over Málaga i aftensolen

Begge disse to attraktioner er bestemt et besøg værd! Jeg glæder mig allerede til at komme tilbage og opleve endnu mere af Málaga.

Endelig lykkedes det os at komme afsted til Gibraltar igen – denne gang med pas haha! T havde fri i fredags, så vi udnyttede dagen til at tage turen til Gibraltar.

Top of The Rock

Det er faktisk utrolig nemt at komme dertil. Fra Málaga (eller La Cala, hvor vi bor, som er lidt sydligere end Málaga), kører man på A-7-vejen i sydlig retning mod Marbella og fortsætter efter Marbella mod Estepona. Kort efter Marbella kan man vælge mellem to ruter: at fortsætte ad A-7 (Autovía) eller at tage vejen ad AP-7 (Autopista), som er en betalingsvej (den blå rute markeret på kortet nedenfor). Fra Málaga kan man vælge at køre på AP-7 allerede ved Fuengirola, hvilket kan være tidsbesparende, når man kommer længere væk fra. Kommer man fra La Cala, som vi gør, er det dog begrænset hvor meget tid, man sparer ved at køre på betalingsvejen efter Marbella, så vi valgte at fortsætte ad A-7, som følger kyststrækningen (den gule rute på kortet). Når man når Estepona, uanset hvilken rute, man har valgt, skal man følge skiltene mod Algeciras og San Roque (AP-7 slutter og bliver til A-7 i nærheden af Torreguadiaro – kort inden San Roque). Ved San Roque tages afkørsel 119, og vejen mod CA-34 La Línea skal følges. Herefter følges skiltene mod Gibraltar, som nås ved at køre langs kyststrækningen i La Línea.

Uden for Gibraltar, tæt på grænsen, er der et stort P-område. Det koster 1,65€ i timen eller 9€ for hele dagen. Jeg anbefaler, at man sætter bilen her og går ind over grænsen over flyvebanen. Der er virkelig mange biler på Gibraltar, og man kan alligevel ikke køre rundt til seværdighederne i naturreservatet, som er her de fleste attraktioner ligger, så det synes nemmest at sætte bilen uden for grænsen, frem for at skulle finde parkeringsplads på Gibraltar, omend muligheden er der.

Grænsen krydses ved at gå over flyvebanen

Der er mange ting at se på Gibraltar – både historiske attraktioner og udsigtspunkter. Her i blandt:

• Top of the Rock, som er det højeste punkt på Gibraltar, man kan komme op med sine 450 m over havets overflade.
• O’hara’s Battery
• Mediterranean Steps
• St. Michaels Cave
• Jews’ Gate
• Apes Den
• Great Siege Tunnels
• Princess Caroline’s Battery
• City under Siege
• World War II Tunnels
• Moorish Castle
• Trafalgar Cemetery
• 100 tons kanon
• Europa Point, som er det sydligste punkt i Europa med kig til Afrikas kyst beliggende 50 m over havets overflade.
• Gibraltar Museum

For at komme rundt til disse attraktioner, kan man enten benytte kabelbanen, som går fra ca. midten af øen – et lille stykke efter at Main Street slutter – og op til Top of the Rock. Det tager seks minutter at nå toppen, og koster 11,90€ pr. voksen for en envejstur eller 14,70€ t/r. Denne billet giver adgang til udsigtspunktet på Top of the Rock, Mediterranean Steps samt abernes hule/fodringsplads (Apes Den). Ved man, at man gerne vil ind og se de andre forskellige attraktioner, kan man købe en kombineret billet til kabelbanen og attraktionerne i naturreservatet, som så giver adgang til de fleste af ovenstående listede attraktioner. Dette koster 25,90€ pr. voksen for en envejstur med kabelbanen eller 28,70€ for en returbillet. Alternativt kan man booke en tur med en guide, som så kører dig rundt til attraktionerne. Prisen på dette er nogenlunde den samme, som prisen for en t/r billet med kabelbanen. Vælger man at tage kabelbanen, kan jeg anbefale blot at købe en envejsbillet, såfremt man ellers er fint gående, uanset om man køber adgang til attraktionerne i naturreservatet eller ej, da ruten ned af bjerget stadig fører dig forbi de forskellige attraktioner, og du ved at gå ruten får oplevet naturen og udsigten på en hel anden måde. App’en ‘Cable Car’ kan downloades gratis og indeholder bl.a. kort over Gibraltar, som viser, hvor attraktionerne er placeret. Et større og mere detaljeret fysisk kort kan også købes for 1€ flere steder på gaden ved en stander.

Selvom vi var på Gibraltar ca. klokken 11.30, nåede vi langt fra, hvad vi gerne ville. Dette skyldes også, at vi ikke vidste, at det krævede en billet til naturreservatet at komme ind til mange af attraktionerne, så vi havde blot købt billet til kabelbanen.

Vi startede med at gå gennem Main Street, som byder på et hav af butikker med toldfri varer såsom alkohol, smykker og elektronik. Mange af butikkerne forhandler det samme, så efter et stykke på Main Street vi gik ud mod kysten for at gå langs vandet i stedet for hen til Europa Point. Der var dog lidt længere end antaget, så vil man derud, kan det anbefales at tage en bus dertil. I stedet valgte vi at prioritere udkigspunktet højst oppe på Gibraltar, Top of The Rock, og tog kabelbanen herop. Sikke en udsigt! Det var en sær fornemmelse at stå blandt skyer, men fantastisk smukt at stå og kigge ud over Gibraltar, Spanien og Afrika!


Udsigt fra Top of The Rock mod nord

Vi besluttede ikke at gøre brug af vores returbillet til kabelbanen, men i stedet at gå ned ad bjerget. Vi startede med at gå op til O’Hara’s Battery – men kunne jo ikke komme ind og se det, da vi ikke havde købt indgangsbillet. Fra dette sted er der også adgang til Mediterranean Steps, men det var altså en noget slidt rute, STEJLT nedad. Jeg er normalt ikke bange for en udfordring, men det her udfordrede altså min højdeskræk lige lovlig meget, hah! Jeg ville egentlig gerne have set St. Michaels Cave, som er en dryp- og kalkstenshule, men vi besluttede af prioritere seværdighederne i den nordlige del af naturreservatet, da tiden var ved at løbe fra os.

Udsigt mod syd                                                Mediterranean Steps

Fra Top of the Rock gik vi forbi Apes Den og ned ad en masse trapper fyldt med aber, der havde travlt med at slænge sig på trapperne og spærre vejen (gisp) for at nå ned på en sti, som vi kunne følge til Great Siege Tunnels. Her var det dog ikke, som ved O’Hara’s Battery, muligt at købe adgang kun til denne attraktion, og da vi ikke havde nok kontanter på os til at købe den fulde adgangsbillet til alle attraktionerne, måtte vi desværre indse, at det ikke blev til mange attraktioner denne gang, hvilket var lidt ærgerligt, nu vi havde sat os op til det. Alligevel var det en virkelig skøn dag! Og jeg har været MEGET øm i lår og baller af vores “lille” gåtur ned ad bjerget hele weekenden 😉 Godt vi gik ned og ikke op ad bjerget – selv for os var det hårdt med de stejle bakker!

Næste gang vi skal besøge Gibraltar starter vi nok nedefra og bevæger os op ad bjerget mod Top of the Rock, så vi kan nå attraktionerne på vej op og så tage kabelbanen ned. Tredje gang er lykkens gang 😉

Det virker mere og mere, som den rigtige beslutning, at vi endte med at købe en bil. Jeg elsker, at vi kan tage på nogle ture rundt omkring og få oplevet, hvad Spanien har at byde på uden for vores lokalområde, og hvad vi ellers kan nå med bus og tog.

I sidste uge (dvs. 1,5 uge siden – indlægget blev skrevet i går 🙂 ), da T havde fri en dag, så vi vores chance til at tage på en lidt længere tur ned til Gibraltar – en køretur på lige godt halvanden time. Vi kom afsted fra morgenstunden, så vi havde hele dagen dernede, og havde smurt lidt mad hjemmefra, så vi bare skulle koncentrere os om, at få set Gibraltar og de forskellige seværdigheder her. Solen skinnede. Alt godt. Lige indtil vi havde parkeret bilen og nåede grænsen. Paskontrol. Det huskede jeg altså ikke noget om fra sidst jeg var der med mine forældre, men det er vel selvfølgelig også efterhånden 10 år siden 😉 Dengang var jeg nok så optaget af, at man gik over en flyvebane for at komme ind i landet, at jeg helt har glemt, at vi skulle gennem paskontrol først haha! Jeg husker tydeligt, hvor fascineret jeg var af, at vi stod ved et fodgængerfelt og ventede på, at et fly var lettet, så den røde mand ville skifte til grøn, og vi kunne gå over grænsen til Gibraltar.

Nå, ingen Gibraltar tur til os i den omgang, men så så vi vores snit til at gå lidt rundt i La Línea, som er den spanske by, der grænser op til Gibraltar. En by, som vi nok ikke havde udforsket, hvis ikke det var sket på denne måde.. Der er ikke noget særligt at komme efter, efter min mening; det ligner faktisk mest af alt bare en by, der er der for bare at være der. Det er her meget af Spaniens import kommer ind, så byen er godt præget af den industrielle trafik – både kæmpe skibe og lastbiler -, og ejendommene her ligner mest af alt nogle arbejderboliger, der er smækket op. Med det sagt, er her dog stadig en smuk udsigt fra byen med Gibraltars bjerglandskab i baggrunden og kig ud over havet.

Vi gik kun langs kysten ad grænsevejen, så om der er en hyggelig bymidte gemt, skal jeg ikke kunne sige. Mange turister bruger byens overnatningsmuligheder, når de er kommet for at se Gibraltar og udnytte mulighederne for at handle toldfrit her, da det er billigere at bo på Spanien-siden af grænsen. Vi havde en hyggelig dag, trods ændringerne i planerne, og jeg suger hvert et indtryk til mig 🙂