Update på boligfronten

At flytte til et andet land

Wow, jeg kan næsten ikke tro, at jeg allerede har været i Spanien i en måned! Og Tobias endnu længere 😳 hvor bliver tiden lige af? Tiden er simpelthen gået så hurtigt hernede. Men vi har også haft en masse at se til, især de første 2-3 uger. Fordi hvordan er det egentlig lige med at flytte til et andet land? Vi har skulle få styr på en masse praktiske ting.

 photo To do - praktisk liste_zpsnoupydty.jpg
NIE nummer
Først og fremmest kræver det et NIE nummer (Número de Identificación de Extranjeros) at skulle etablere sig i Spanien med hvad der dertil hører. NIE nummeret er gældende i tre måneder, og bruges bl.a., når arbejdsgiver skal registrere dig som medarbejder, samt når du skal oprette bankkonto i Spanien til f.eks. løn. Det er noget af en proces at få fat i sådan et NIE nummer, og alligevel er det egentlig ikke mere besværligt end som sådan – bare tidskrævende; så vær i god tid! NIE nummeret anskaffes ved at møde op på den nærliggende politi station, hvor du henter nogle dokumenter, som skal udfyldes, og du får så en tid, hvor du skal komme og aflevere dokumenterne igen. Herefter får du endnu en ny tid, hvor du så kan hente dit NIE nummer – et stykke A4 papir med et spansk identitetsnummer på. Dit “licence to operate” i Spanien så at sige.

Green card
Efter tre måneder kræver det et såkaldt green card, for at dit ophold i Spanien er lovligt. Det skal der igen ansøges om, og jeg vil tro, at processen er lige så langtrukken – vi er ikke kommet dertil endnu 🙂

Bankkonto
Bankkontoen er ingen sag at oprette, når du først har et NIE nummer. Vi valgte Caja Mar i den by, vi bor i, da min farfar er kunde der, og familien derfor har lidt kendskab med denne bank. Desuden er der dansktalende personale, hvilket kan være meget rart, selvom jeg godt kan begå mig på spansk. Men det er alligevel en tryghedsfaktor, at vi kan være sikre på, at vi forstår alt, hvad der bliver sagt.

Med dette på plads, en lejlighed at bo i samt styr på sygeforsikring og adresseændring, og hvad det betyder for modtagelsen af SU, troede vi egentlig, at vi så småt kunne falde lidt til ro og begynde at få en hverdag op at køre med arbejde og studie, der skal passes.

Transport
De første par uger, indtil jeg kom herned, boede Tobias hos en ven i Benalmádena, hvor hans arbejde ligger, bl.a. fordi det var nemmere i forhold til transport. Derfor havde han heller ikke prøvet at tage offentlig transport til og fra arbejde, før vi flyttede til La Cala, som ligger ca. 20 km fra Benalmádena. Det kræver både en bustur her fra byen til Fuengirola, hvor toget går med stop i Arroyo de la Miel, Benalmádena. En tur på ca. halvanden time hjemmefra til han når op på arbejdet. Det er lang tids transport for 20 km, men som Tobias sagde, så går alt bare i et andet tempo her i Spanien, så det var egentlig ikke så generende. Den første uge (efter jeg kom herned) mødte Tobias fra 9-15, og der var ingen problemer med transporten, selvom busserne her ikke kører med fast tidsplan; der står afgangs- og ankomsttid ved start- og slut destination, og så er det med at regne sig frem til, hvornår bussen er ved det enkelte stoppested 😅 Da han begyndte at skulle møde i Benalmádena klokken 8 og havde fri klokken 23, blev det dog et problem med den offentlige transport, da den første og sidste bus henholdsvis til og fra La Cala ikke kører i disse ydertimer. Det blev hurtigt en dyr fornøjelse med taxa som erstatning for en bustur til 1,65 €.

Bilkøb
Vi så os derfor nødsaget til at tænke alternativt. Enten skulle vi finde en lejlighed tættere på arbejdet, eller også skulle vi finde ud af noget med en bil. Det virkede fjollet at skulle finde en ny lejlighed, nu vi kan bo i min families her i La Cala. Derfor faldt valget på en bil, som også ville give os mulighed for at komme lidt rundt og få oplevet Spanien nu vi er her i længere tid. Men skulle vi købe eller leje? Umiddelbart var jeg slet ikke ude i, at vi skulle til at købe en bil. Men da en af Tobias’ kollegaers bror viste sig at have et autoværksted og netop havde en billig bil til salg for 1.500€, besluttede vi at tage ud at kigge på den. Det virkede som en nem løsning, at vi ikke skulle ud at kigge på flere forskellige biler, og han kunne hjælpe os med papirarbejde i forhold til navneskift osv. Og så var vi samtidig ved at være lidt presset mht. at få en bil hurtigst muligt, så vi undgik flere dyre taxa regninger. Der var bare lige dét ved det, at det altså var noget af en smadderkasse 😄 Jeg tænkte først, at det var fint, at den ikke var splinterny og havde lidt buler hist og her, da biler hernede hurtigt bliver udsat for lidt af hvert. Faktisk havde vi fået sagt ja til bilen, og vi skulle bare hæve de her penge, og så kontakte ham igen, så ville han holde den til os. Nå, det var da nemt nok. Så kunne vi se en ende på de unødige taxature, og jeg var faktisk lidt lettet. Men allerede i toget på vej hjem slog tvivlen ned i os. Havde vi lige købt (dvs. reserveret) en bil til 10.000 (!!) kr. ekskl. omkostninger til navneskift og nogle reparationer, der skulle laves. Det er altså alligevel mange penge for en bil i den stand, som var nær 15 år gammel.

Vi besluttede ikke at købe den. Omend det var en noget ambivalent beslutning, for så stod vi jo igen på bar bund og kunne se frem til væsentlige udgifter til taxa, når Tobias skulle arbejde i ydertimerne. Ikke nok med det, så løber det alligevel også op at skulle med bus og tog t/r hver dag for lige knapt 10€ om dagen. Og i forhold til tidsbesparelsen ved at have en bil, virkede det mere og mere som en rigtig beslutning. Vi var nu ude i, om vi skulle langtidsleje en bil, men det ville løbe op i 20.000 kr. frem til marts, så med den pris, ville vi alligevel have en rimelig stor “buffer” ved selv at købe en bil og så sælge den igen, når vi skal tilbage til Danmark. Dvs. vi skulle altså finde en bil. Selv. At købe. Vi kiggede på segundamano.es (Spaniens svar på DBA) og skrev til flere, men uden at få svar. Så tog vi kontakt til den lokale udlejningsforretning, hvor vi lejede bil i sommers. De havde en del “udtjente” biler til salg, men til priser FRA 4.500€ – ikke lige et prisleje jeg havde forestillet mig at skulle op i. Til gengæld ville vi her være sikre på, at der fulgte garanti med, og papirarbejdet ville igen blive ordnet for os. Desuden var det svært at komme rundt og kigge hos andre forhandlere uden en bil, og igen virkede det fjollet at leje en bil for et par dage, når vi vidste, at vi også ville få en udgift til køb af en bil inden længe. Dog sprang vi igen fra, da de ikke havde nogle af de biler, som vi kunne tænke os – og skal vi give så mange penge, skal det også være den rigtige.

Heldigvis for os skulle en kollega til Tobias af med sin bil. En Volkevogn Golf, der havde gået ca. 125.000 km, hvilket ikke er ret meget sammenlignet med andre biler i samme prisklasse og model på brugtbilsmarkedet. Vi besluttede at tage den. Den opfyldte mange af de krav, vi havde til en bil, hvis vi skulle ud at købe selv. Bl.a. kører den langt på literen, er forholdsvis lille (så jeg også kan parkere den 😉) samtidig med, at den alligevel er rummelig og kører godt, så der er køreglæde, når vi skal ud på lidt længere ture også. Eneste minus var prisen. Men med lidt tanker frem og tilbage, kom vi frem til, at den står rimelig godt i forhold til de andre biler af samme type, som bliver solgt brugt, og skulle vi tabe 10-15.000 kr. på den, når vi skal af med den igen, så tager vi det med. Herre gud, vi brugte næsten 30.000 kr. på 15 dage i Thailand, så at skulle give måske 15.000 kr. for vores tid her i Spanien synes jo rimeligt nok, når alt kommer til alt.

 photo f04b1f28-4d96-4f98-917c-1928e7bdb186_zpswsuoxkwn.jpg

ITV
Næste skridt med køb af en bil i Spanien er at sikre sig, at der er ITV (inspección técnica de vehiculos), hvilket alle biler skal have for at være lovlige at køre i. Heldigvis har vores lille bil ITV gældende frem til december 2016, så det er ikke noget, vi skal tænke på. Endnu et plus. Desuden kunne Pascual også være behjælpelig med navneændring og papirarbejde, hvilket altså gør det noget nemmere.

Empradonamiento
For at kunne købe noget af større værdi eller på abonnementservice i Spanien kræver det, at man har et såkaldt empradonamiento – et dokument, der fungerer som bevis på, at du har tilknytning til Spanien enten ved at eje en bolig her f.eks. eller ved blot at have adresse her. Et sådan dokument fås hos det lokale ayuntamiento (rådhus/borgerservice). Efter Tobias havde fået dette, kunne vi ENDELIG få klaret købet af bilen, og se frem til en noget nemmere hverdag!

Bilforsikring
Nu skulle bilforsikringen bare klares. I Spanien er både AXA og Mapfre forholdsvis billige selskaber, og kan man begå sig på spansk, kan man faktisk bestille forsikringen online. Vi var meget tæt på bare at tage det første og det bedste for nemhedens skyld og for at få en afslutning på al det her praktiske, der skal i orden. Men alligevel tog vi kontakt til Kaas & Kirkemann, som er en forsikringsmægler beliggende i Mijas med dansktalende personale. Det er altså bare meget rart at være 100% med på, hvilken aftale man går ind til, når det drejer sig om noget så væsentligt. Vi fik klaret det sådan, at både Tobias og jeg kan køre bilen (meget rart i det mindste at have muligheden 😁), og så fik vi det faktisk billigere ved at lade min far stå som forsikringstager, så han selvfølgelig også kan køre bilen. Endnu billigere havde det været, enten hvis bilen stod i min fars navn, grundet hans mange års køreerfaring samt tidligere tegnet forsikring, eller hvis Tobias tidligere havde haft tegnet en bilforsikring i sit navn. En ting vi nok ikke havde været opmærksom på, hvis ikke vi havde snakket med en dansk forsikringsmægler. Alt godt på transportfronten.

Internet
Endnu et issue (ja, det skal jo ikke være for nemt) dukkede op i forhold til internet. Vi havde ellers garderer os mod netop dette hjemmefra – troede vi – ved at købe abonnement hos 3 med deres 3LikeHome service, hvor man gratis kan bruge 3G/4G netværk samt ringe og skrive gratis til danske numre, selvom man befinder sig i eksempelvis Spanien. Vi tænkte “fedt, så har vi i hvert fald styr på det”, hvilket er rimelig vigtigt i forhold til at kunne følge med på studiet. Hvad vi ikke vidste var, at der er en 30-dages regel, som går ud på, at der højst kan bruges denne service i 30 dage af gangen, hvorefter hastigheden på netværket sættes ned og man skal være i Danmark i minimum 14 dage for at få genåbnet servicen. Derfor skulle vi nu også ud og kigge på en internetløsning her i Spanien. Telefonstikket i lejligheden er lukket, så adsl og fiber. og hvad det ellers hedder, er udelukket. En form for mobil bredbånd enten med dongle eller med trådløst wifi, såkaldt mifi, er derfor vejen frem, hvilket er D-Y-R-T! Masterne i Spanien er privatejet, hvilket åbenbart driver priserne i vejret på internet. Det er ikke ualmindeligt, at en løsning koster omkring 500 kr. om måneden. Alt for dyrt jo! Jeg var mildest talt presset. Nå, men for overhovedet at få lov til at købe sådan et internet abonnement, hvad enten det er optankning eller løbende betalingsservice i et abonnement, skal man have enten et green card eller dette empradonamiento, for at sælgerne kan se, at man har tilknytning til Spanien. Vi havde dog ingen af delene, da vi var ude at undersøge markedet, så vi fik ikke købt noget, og heldigt nok virker vores 3G på telefonerne stadig – måske internetforbindelsen hele tiden har været så langsom, at vi ikke kan mærke, at der er blevet skruet ned for hastigheden? 😂

Postboks
En sidste vigtig ting, vi har erfaret, der skal styr på ved flytning til Spanien er din postadresse. Postsystemet her virker ikke på samme måde som i Danmark, så selvom din adresse er der, hvor du fysisk bor, kan det være smart at oprette en postboks (apartado de correos), hvor al din personlige post bliver sendt til. Der er flere muligheder for dette, men det lokale posthus er en af dem.

Det blev et noget længere og teksttungt indlæg, men ikke desto mindre er dette  noget, som har fyldt utrolig meget for os de første uger, og det har taget utrolig meget energi (og frustration) at få det hele på plads – det spanske system kræver altså bare lidt tålmodighed, det kan vi lige så godt lære 😉 Men NU er alt det praktiske forhåbentlig på plads – pånær green card. Næste træk er, at jeg skal have fundet et studiejob eller en praktikplads. Jeg håber, det lykkes!

Den seneste uge, har vi været på en del ture, korte og længere, som jeg glæder mig til at dele – der er ikke noget federe end at opleve en hel masse 🙂 At rejse er at leve.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Update på boligfronten