Málaga – en overraskende fed by!

I går eftermiddags tog vi spontant en tur til Málaga, da T havde fri fra arbejde. På trods af at byen kun ligger godt en halv times kørsel fra, hvor vi bor, har jeg faktisk aldrig været der, selvom jeg er kommet i Spanien hele mit liv. Af en eller anden grund har det ikke rigtig sagt mig noget at besøge Málaga, jeg ved egentligt ikke hvorfor, fordi jeg har heller ikke rigtig haft nogen forestillinger om byen som sådan.

Men nu, når vi bor hernede, skulle det være! Og hvor er jeg glad for, at jeg fik øjnene op for byen. Der er simpelthen den hyggeligste bymidte med små pladser og smalle gader fyldt med spanske restauranter og caféer. Og ikke nok med det, så er der også mange gamle, virkelig smukke bygninger, som minder mig om København. Det satte altså lige prikken over i’et og fik mig til at føle mig ekstra hjemme og holde endnu mere af Spanien <3 Derudover er der også en del attraktioner at se, hvis man er til den slags. Jeg har det sådan, at når jeg rejser rundt i verden, så vil jeg se, hvad der er at se de steder, jeg besøger. Jeg vil opleve det lokale, autentiske og historiske, og ikke bare være en turist på stranden (kun altså 😉 ).

 photo bygninger col_zpsbrubfgoi.jpg
Smukke bygninger i Málaga

Vi var først i Málaga omkring 15.30, så det var jo begrænset, hvad vi kunne nå at se i går. Derfor prioriterede vi et udsigtspunkt, Gibralfaro, som lå i forbindelse med en anden attraktion, Alcazaba. Da vi ikke havde været i Málaga før, vidste vi jo ikke, hvor attraktionerne lå i forhold til selve bymidten, men det viste sig, at de var meget centralt placeret. Generelt ligger mange af seværdighederne faktisk med gåafstand mellem hinanden, så med lidt planlægning, vil man godt kunne nå flere attraktioner på en dag.

Vi købte en kombibillet til de to attraktioner for 3,55 € pr. person. Har man studiekort, kan man få det endnu billigere. Vi parkerede i et P-hus, som skulle vise sig at være det måske mest centrale P-hus i forhold til disse to attraktioner og bymidten, og for 10 € for ca. 6 timer, var det også en hel okay pris at parkere der.

Alcazaba
Alcazaba, også kendt som mini-Alhambra, er en gammel maurisk fæstning, som blev bygget tilbage i det 11. århundrede. Den fungerede oprindeligt som værn mod pirater med dens beliggenhed med udsigt over Málaga og havet mod Afrika. Oprindeligt var der tre ringmure omkring fæstningen, hvoraf den yderste samtidig udgjorde volden til Málaga by. Den eksisterer dog ikke længere, men de to inderste ringmure er stadig bevaret. For at komme ind til Alcazaba-fæstningens midte, hvor man finder de tre berømte gårdhaver “Patio de los Naranjos”, “Patio de la Alberca” og “Patio del Aljibe”, går man først gennem “Puerta de la Bóveda”, som er porten i den yderste ringmur. Herfra følger man en sti gennem fæstningen på vej til porten “Puerta de los Cuartos de Granada” til den inderste ringmur. Undervejs kommer man gennem smukt anlagte haver fyldt med springvand og rindende vand, og med en utrolig duft fra de mange blomster. Man kan desuden se resterne af over 100 gamle tårne og tre paladser. Fra hele fæstningen er der den smukkeste udsigt over Málaga by og havnen.

 photo Alcabaza I_zpsoaphsh3w.jpg
Puerta de la Bóveda
 photo sol_zpsnew1nkgv.jpg

 photo fontain_zpscaahinax.jpg

 photo Alcabaza II._zpshooizv3f.jpg

 photo Alcabaza III_zps9wsut3qe.jpg

 photo Alcabaza IV._zpsnzdmpgoy.jpg
Indgang til Patio de la Alberca
 photo Alcabaza V._zpsemrnowiq.jpg
Patio de la Alberca

Gibralfaro
Borgen Gibralfaro blev bygget i det 14. århundrede med det formål at tropper herfra kunne beskytte fæstningen Alcazaba. Borgen ligger endnu højere oppe på bjerget end Alcabaza, og der er derfor herfra, om muligt, en endnu smukkere udsigt over Málaga by og havnen. Der er ingen direkte forbindelse mellem de to attraktioner, så for at nå op til Gibralfaro, skal man forlade Alcabaza of følge vejen forbi fæstningen op ad bakken, som fører op til borgen. På vej op er der en spektakulær udsigt, især ud over havnen. Man kan bl.a. se Málagas tyrefægtearena “La Malagueta”, Rådhuset som har til huse i en meget smuk bygning og katedralen “Manquita”.

 photo Alcabaza Gibralfaro._zpsuuucitbq.jpg
Rester af borgmurerne
 photo tyr_zpstbbhcksa.jpg
Udsigt fra Gibralfaro over tyrefægtearenaen
 photo malaga sunset dark_zpsnjz9h9ys.jpg
Udsigt over Málaga i aftensolen

Begge disse to attraktioner er bestemt et besøg værd! Jeg glæder mig allerede til at komme tilbage og opleve endnu mere af Málaga.

Gibraltar Guide

Endelig lykkedes det os at komme afsted til Gibraltar igen – denne gang med pas haha! T havde fri i fredags, så vi udnyttede dagen til at tage turen til Gibraltar.

 photo Top of the rock - udsigt II_zpsoggrs580.jpg
Top of The Rock

Det er faktisk utrolig nemt at komme dertil. Fra Málaga (eller La Cala, hvor vi bor, som er lidt sydligere end Málaga), kører man på A-7-vejen i sydlig retning mod Marbella og fortsætter efter Marbella mod Estepona. Kort efter Marbella kan man vælge mellem to ruter: at fortsætte ad A-7 (Autovía) eller at tage vejen ad AP-7 (Autopista), som er en betalingsvej (den blå rute markeret på kortet nedenfor). Fra Málaga kan man vælge at køre på AP-7 allerede ved Fuengirola, hvilket kan være tidsbesparende, når man kommer længere væk fra. Kommer man fra La Cala, som vi gør, er det dog begrænset hvor meget tid, man sparer ved at køre på betalingsvejen efter Marbella, så vi valgte at fortsætte ad A-7, som følger kyststrækningen (den gule rute på kortet). Når man når Estepona, uanset hvilken rute, man har valgt, skal man følge skiltene mod Algeciras og San Roque (AP-7 slutter og bliver til A-7 i nærheden af Torreguadiaro – kort inden San Roque). Ved San Roque tages afkørsel 119, og vejen mod CA-34 La Línea skal følges. Herefter følges skiltene mod Gibraltar, som nås ved at køre langs kyststrækningen i La Línea.

 photo Skaeligrmbillede 2015-10-29 kl. 20.07.25_zpsujbbqkom.png

Uden for Gibraltar, tæt på grænsen, er der et stort P-område. Det koster 1,65€ i timen eller 9€ for hele dagen. Jeg anbefaler, at man sætter bilen her og går ind over grænsen over flyvebanen. Der er virkelig mange biler på Gibraltar, og man kan alligevel ikke køre rundt til seværdighederne i naturreservatet, som er her de fleste attraktioner ligger, så det synes nemmest at sætte bilen uden for grænsen, frem for at skulle finde parkeringsplads på Gibraltar, omend muligheden er der.

 photo plan_zpsnbihs9dy.jpg
Grænsen krydses ved at gå over flyvebanen

Der er mange ting at se på Gibraltar – både historiske attraktioner og udsigtspunkter. Her i blandt:

  • Top of the Rock, som er det højeste punkt på Gibraltar, man kan komme op med sine 450 m over havets overflade.
  • O’hara’s Battery
  • Mediterranean Steps
  • St. Michaels Cave
  • Jews’ Gate
  • Apes Den
  • Great Siege Tunnels
  • Princess Caroline’s Battery
  • City under Siege
  • World War II Tunnels
  • Moorish Castle
  • Trafalgar Cemetery
  • 100 tons kanon
  • Europa Point, som er det sydligste punkt i Europa med kig til Afrikas kyst beliggende 50 m over havets overflade.
  • Gibraltar Museum

 photo Attraktionskort_zpsqybihbnb.jpg

For at komme rundt til disse attraktioner, kan man enten benytte kabelbanen, som går fra ca. midten af øen – et lille stykke efter at Main Street slutter – og op til Top of the Rock. Det tager seks minutter at nå toppen, og koster 11,90€ pr. voksen for en envejstur eller 14,70€ t/r. Denne billet giver adgang til udsigtspunktet på Top of the Rock, Mediterranean Steps samt abernes hule/fodringsplads (Apes Den). Ved man, at man gerne vil ind og se de andre forskellige attraktioner, kan man købe en kombineret billet til kabelbanen og attraktionerne i naturreservatet, som så giver adgang til de fleste af ovenstående listede attraktioner. Dette koster 25,90€ pr. voksen for en envejstur med kabelbanen eller 28,70€ for en returbillet. Alternativt kan man booke en tur med en guide, som så kører dig rundt til attraktionerne. Prisen på dette er nogenlunde den samme, som prisen for en t/r billet med kabelbanen. Vælger man at tage kabelbanen, kan jeg anbefale blot at købe en envejsbillet, såfremt man ellers er fint gående, uanset om man køber adgang til attraktionerne i naturreservatet eller ej, da ruten ned af bjerget stadig fører dig forbi de forskellige attraktioner, og du ved at gå ruten får oplevet naturen og udsigten på en hel anden måde. App’en ‘Cable Car’ kan downloades gratis og indeholder bl.a. kort over Gibraltar, som viser, hvor attraktionerne er placeret. Et større og mere detaljeret fysisk kort kan også købes for 1€ flere steder på gaden ved en stander.

Selvom vi var på Gibraltar ca. klokken 11.30, nåede vi langt fra, hvad vi gerne ville. Dette skyldes også, at vi ikke vidste, at det krævede en billet til naturreservatet at komme ind til mange af attraktionerne, så vi havde blot købt billet til kabelbanen.

Vi startede med at gå gennem Main Street, som byder på et hav af butikker med toldfri varer såsom alkohol, smykker og elektronik. Mange af butikkerne forhandler det samme, så efter et stykke på Main Street vi gik ud mod kysten for at gå langs vandet i stedet for hen til Europa Point. Der var dog lidt længere end antaget, så vil man derud, kan det anbefales at tage en bus dertil. I stedet valgte vi at prioritere udkigspunktet højst oppe på Gibraltar, Top of The Rock, og tog kabelbanen herop. Sikke en udsigt! Det var en sær fornemmelse at stå blandt skyer, men fantastisk smukt at stå og kigge ud over Gibraltar, Spanien og Afrika!

 photo IMG_0973 as Smart Object-1_zpsi2gp36o4.jpg
Udsigt fra Top of The Rock mod nord
 photo ml look down_zpszcoavgvg.jpg

 photo abe_zps4d8gcish.jpg

 photo os det er bare os_zps1yuxv0x7.jpg

Vi besluttede ikke at gøre brug af vores returbillet til kabelbanen, men i stedet at gå ned ad bjerget. Vi startede med at gå op til O’Hara’s Battery – men kunne jo ikke komme ind og se det, da vi ikke havde købt indgangsbillet. Fra dette sted er der også adgang til Mediterranean Steps, men det var altså en noget slidt rute, STEJLT nedad. Jeg er normalt ikke bange for en udfordring, men det her udfordrede altså min højdeskræk lige lovlig meget, hah! Jeg ville egentlig gerne have set St. Michaels Cave, som er en dryp- og kalkstenshule, men vi besluttede af prioritere seværdighederne i den nordlige del af naturreservatet, da tiden var ved at løbe fra os.

 photo Mediterranean steps col_zpsprbfhmrx.jpg
Udsigt mod syd                                                Mediterranean Steps

Fra Top of the Rock gik vi forbi Apes Den og ned ad en masse trapper fyldt med aber, der havde travlt med at slænge sig på trapperne og spærre vejen (gisp) for at nå ned på en sti, som vi kunne følge til Great Siege Tunnels. Her var det dog ikke, som ved O’Hara’s Battery, muligt at købe adgang kun til denne attraktion, og da vi ikke havde nok kontanter på os til at købe den fulde adgangsbillet til alle attraktionerne, måtte vi desværre indse, at det ikke blev til mange attraktioner denne gang, hvilket var lidt ærgerligt, nu vi havde sat os op til det. Alligevel var det en virkelig skøn dag! Og jeg har været MEGET øm i lår og baller af vores “lille” gåtur ned ad bjerget hele weekenden 😉 Godt vi gik ned og ikke op ad bjerget – selv for os var det hårdt med de stejle bakker!

 photo ML bjerget col_zpsxxfq90mc.jpg

Næste gang vi skal besøge Gibraltar starter vi nok nedefra og bevæger os op ad bjerget mod Top of the Rock, så vi kan nå attraktionerne på vej op og så tage kabelbanen ned. Tredje gang er lykkens gang 😉

Efterårsbagning: Æble/kanel muffins uden mel og sukker

Forleden havde jeg sådan lyst til at bage noget med kanel – jeg tror, det skyldtes, at der duftede af kanel fra naboen 😀 Da det samtidig var gråt og koldt udenfor – en rigtig efterårsdag – og vi havde æbler hjemme, faldt valget på sundere æble/kanel muffins uden mel og sukker. Opskriften er fundet hos Maya med bloggen mayadroem.dk.

 photo I_zpsvmshjheu.jpg

Jeg valgte at skære æblerne i små tern (uden skral), så muffinsene fik en lidt grovere konsistens med lidt mere bid i.

De fungerer perfekt både som dessert og som snack eller mellemmåltid i løbet af dagen 🙂 photo Col_zpsxptweocr.jpg  photo II_zpsj8kexqd4.jpg

På tur: Gibraltar og La Línea

Det virker mere og mere, som den rigtige beslutning, at vi endte med at købe en bil. Jeg elsker, at vi kan tage på nogle ture rundt omkring og få oplevet, hvad Spanien har at byde på uden for vores lokalområde, og hvad vi ellers kan nå med bus og tog.

 photo road trip estapona 2_zpsqqp7urzp.jpg

I sidste uge (dvs. 1,5 uge siden – indlægget blev skrevet i går 🙂 ), da T havde fri en dag, så vi vores chance til at tage på en lidt længere tur ned til Gibraltar – en køretur på lige godt halvanden time. Vi kom afsted fra morgenstunden, så vi havde hele dagen dernede, og havde smurt lidt mad hjemmefra, så vi bare skulle koncentrere os om, at få set Gibraltar og de forskellige seværdigheder her. Solen skinnede. Alt godt. Lige indtil vi havde parkeret bilen og nåede grænsen. Paskontrol. Det huskede jeg altså ikke noget om fra sidst jeg var der med mine forældre, men det er vel selvfølgelig også efterhånden 10 år siden 😉 Dengang var jeg nok så optaget af, at man gik over en flyvebane for at komme ind i landet, at jeg helt har glemt, at vi skulle gennem paskontrol først haha! Jeg husker tydeligt, hvor fascineret jeg var af, at vi stod ved et fodgængerfelt og ventede på, at et fly var lettet, så den røde mand ville skifte til grøn, og vi kunne gå over grænsen til Gibraltar.

Nå, ingen Gibraltar tur til os i den omgang, men så så vi vores snit til at gå lidt rundt i La Línea, som er den spanske by, der grænser op til Gibraltar. En by, som vi nok ikke havde udforsket, hvis ikke det var sket på denne måde.. Der er ikke noget særligt at komme efter, efter min mening; det ligner faktisk mest af alt bare en by, der er der for bare at være der. Det er her meget af Spaniens import kommer ind, så byen er godt præget af den industrielle trafik – både kæmpe skibe og lastbiler -, og ejendommene her ligner mest af alt nogle arbejderboliger, der er smækket op. Med det sagt, er her dog stadig en smuk udsigt fra byen med Gibraltars bjerglandskab i baggrunden og kig ud over havet.

 photo La Liacutenea_zpsuzv0heu4.jpg  photo La Liacutenea II_zps9ztsw2mx.jpg  photo Mini cali skate_zps5kenovxe.jpg

Vi gik kun langs kysten ad grænsevejen, så om der er en hyggelig bymidte gemt, skal jeg ikke kunne sige. Mange turister bruger byens overnatningsmuligheder, når de er kommet for at se Gibraltar og udnytte mulighederne for at handle toldfrit her, da det er billigere at bo på Spanien-siden af grænsen. Vi havde en hyggelig dag, trods ændringerne i planerne, og jeg suger hvert et indtryk til mig 🙂

 photo bay view big_zps4ocozecn.jpg

At flytte til et andet land

Wow, jeg kan næsten ikke tro, at jeg allerede har været i Spanien i en måned! Og Tobias endnu længere 😳 hvor bliver tiden lige af? Tiden er simpelthen gået så hurtigt hernede. Men vi har også haft en masse at se til, især de første 2-3 uger. Fordi hvordan er det egentlig lige med at flytte til et andet land? Vi har skulle få styr på en masse praktiske ting.

 photo To do - praktisk liste_zpsnoupydty.jpg
NIE nummer
Først og fremmest kræver det et NIE nummer (Número de Identificación de Extranjeros) at skulle etablere sig i Spanien med hvad der dertil hører. NIE nummeret er gældende i tre måneder, og bruges bl.a., når arbejdsgiver skal registrere dig som medarbejder, samt når du skal oprette bankkonto i Spanien til f.eks. løn. Det er noget af en proces at få fat i sådan et NIE nummer, og alligevel er det egentlig ikke mere besværligt end som sådan – bare tidskrævende; så vær i god tid! NIE nummeret anskaffes ved at møde op på den nærliggende politi station, hvor du henter nogle dokumenter, som skal udfyldes, og du får så en tid, hvor du skal komme og aflevere dokumenterne igen. Herefter får du endnu en ny tid, hvor du så kan hente dit NIE nummer – et stykke A4 papir med et spansk identitetsnummer på. Dit “licence to operate” i Spanien så at sige.

Green card
Efter tre måneder kræver det et såkaldt green card, for at dit ophold i Spanien er lovligt. Det skal der igen ansøges om, og jeg vil tro, at processen er lige så langtrukken – vi er ikke kommet dertil endnu 🙂

Bankkonto
Bankkontoen er ingen sag at oprette, når du først har et NIE nummer. Vi valgte Caja Mar i den by, vi bor i, da min farfar er kunde der, og familien derfor har lidt kendskab med denne bank. Desuden er der dansktalende personale, hvilket kan være meget rart, selvom jeg godt kan begå mig på spansk. Men det er alligevel en tryghedsfaktor, at vi kan være sikre på, at vi forstår alt, hvad der bliver sagt.

Med dette på plads, en lejlighed at bo i samt styr på sygeforsikring og adresseændring, og hvad det betyder for modtagelsen af SU, troede vi egentlig, at vi så småt kunne falde lidt til ro og begynde at få en hverdag op at køre med arbejde og studie, der skal passes.

Transport
De første par uger, indtil jeg kom herned, boede Tobias hos en ven i Benalmádena, hvor hans arbejde ligger, bl.a. fordi det var nemmere i forhold til transport. Derfor havde han heller ikke prøvet at tage offentlig transport til og fra arbejde, før vi flyttede til La Cala, som ligger ca. 20 km fra Benalmádena. Det kræver både en bustur her fra byen til Fuengirola, hvor toget går med stop i Arroyo de la Miel, Benalmádena. En tur på ca. halvanden time hjemmefra til han når op på arbejdet. Det er lang tids transport for 20 km, men som Tobias sagde, så går alt bare i et andet tempo her i Spanien, så det var egentlig ikke så generende. Den første uge (efter jeg kom herned) mødte Tobias fra 9-15, og der var ingen problemer med transporten, selvom busserne her ikke kører med fast tidsplan; der står afgangs- og ankomsttid ved start- og slut destination, og så er det med at regne sig frem til, hvornår bussen er ved det enkelte stoppested 😅 Da han begyndte at skulle møde i Benalmádena klokken 8 og havde fri klokken 23, blev det dog et problem med den offentlige transport, da den første og sidste bus henholdsvis til og fra La Cala ikke kører i disse ydertimer. Det blev hurtigt en dyr fornøjelse med taxa som erstatning for en bustur til 1,65 €.

Bilkøb
Vi så os derfor nødsaget til at tænke alternativt. Enten skulle vi finde en lejlighed tættere på arbejdet, eller også skulle vi finde ud af noget med en bil. Det virkede fjollet at skulle finde en ny lejlighed, nu vi kan bo i min families her i La Cala. Derfor faldt valget på en bil, som også ville give os mulighed for at komme lidt rundt og få oplevet Spanien nu vi er her i længere tid. Men skulle vi købe eller leje? Umiddelbart var jeg slet ikke ude i, at vi skulle til at købe en bil. Men da en af Tobias’ kollegaers bror viste sig at have et autoværksted og netop havde en billig bil til salg for 1.500€, besluttede vi at tage ud at kigge på den. Det virkede som en nem løsning, at vi ikke skulle ud at kigge på flere forskellige biler, og han kunne hjælpe os med papirarbejde i forhold til navneskift osv. Og så var vi samtidig ved at være lidt presset mht. at få en bil hurtigst muligt, så vi undgik flere dyre taxa regninger. Der var bare lige dét ved det, at det altså var noget af en smadderkasse 😄 Jeg tænkte først, at det var fint, at den ikke var splinterny og havde lidt buler hist og her, da biler hernede hurtigt bliver udsat for lidt af hvert. Faktisk havde vi fået sagt ja til bilen, og vi skulle bare hæve de her penge, og så kontakte ham igen, så ville han holde den til os. Nå, det var da nemt nok. Så kunne vi se en ende på de unødige taxature, og jeg var faktisk lidt lettet. Men allerede i toget på vej hjem slog tvivlen ned i os. Havde vi lige købt (dvs. reserveret) en bil til 10.000 (!!) kr. ekskl. omkostninger til navneskift og nogle reparationer, der skulle laves. Det er altså alligevel mange penge for en bil i den stand, som var nær 15 år gammel.

Vi besluttede ikke at købe den. Omend det var en noget ambivalent beslutning, for så stod vi jo igen på bar bund og kunne se frem til væsentlige udgifter til taxa, når Tobias skulle arbejde i ydertimerne. Ikke nok med det, så løber det alligevel også op at skulle med bus og tog t/r hver dag for lige knapt 10€ om dagen. Og i forhold til tidsbesparelsen ved at have en bil, virkede det mere og mere som en rigtig beslutning. Vi var nu ude i, om vi skulle langtidsleje en bil, men det ville løbe op i 20.000 kr. frem til marts, så med den pris, ville vi alligevel have en rimelig stor “buffer” ved selv at købe en bil og så sælge den igen, når vi skal tilbage til Danmark. Dvs. vi skulle altså finde en bil. Selv. At købe. Vi kiggede på segundamano.es (Spaniens svar på DBA) og skrev til flere, men uden at få svar. Så tog vi kontakt til den lokale udlejningsforretning, hvor vi lejede bil i sommers. De havde en del “udtjente” biler til salg, men til priser FRA 4.500€ – ikke lige et prisleje jeg havde forestillet mig at skulle op i. Til gengæld ville vi her være sikre på, at der fulgte garanti med, og papirarbejdet ville igen blive ordnet for os. Desuden var det svært at komme rundt og kigge hos andre forhandlere uden en bil, og igen virkede det fjollet at leje en bil for et par dage, når vi vidste, at vi også ville få en udgift til køb af en bil inden længe. Dog sprang vi igen fra, da de ikke havde nogle af de biler, som vi kunne tænke os – og skal vi give så mange penge, skal det også være den rigtige.

Heldigvis for os skulle en kollega til Tobias af med sin bil. En Volkevogn Golf, der havde gået ca. 125.000 km, hvilket ikke er ret meget sammenlignet med andre biler i samme prisklasse og model på brugtbilsmarkedet. Vi besluttede at tage den. Den opfyldte mange af de krav, vi havde til en bil, hvis vi skulle ud at købe selv. Bl.a. kører den langt på literen, er forholdsvis lille (så jeg også kan parkere den 😉) samtidig med, at den alligevel er rummelig og kører godt, så der er køreglæde, når vi skal ud på lidt længere ture også. Eneste minus var prisen. Men med lidt tanker frem og tilbage, kom vi frem til, at den står rimelig godt i forhold til de andre biler af samme type, som bliver solgt brugt, og skulle vi tabe 10-15.000 kr. på den, når vi skal af med den igen, så tager vi det med. Herre gud, vi brugte næsten 30.000 kr. på 15 dage i Thailand, så at skulle give måske 15.000 kr. for vores tid her i Spanien synes jo rimeligt nok, når alt kommer til alt.

 photo f04b1f28-4d96-4f98-917c-1928e7bdb186_zpswsuoxkwn.jpg

ITV
Næste skridt med køb af en bil i Spanien er at sikre sig, at der er ITV (inspección técnica de vehiculos), hvilket alle biler skal have for at være lovlige at køre i. Heldigvis har vores lille bil ITV gældende frem til december 2016, så det er ikke noget, vi skal tænke på. Endnu et plus. Desuden kunne Pascual også være behjælpelig med navneændring og papirarbejde, hvilket altså gør det noget nemmere.

Empradonamiento
For at kunne købe noget af større værdi eller på abonnementservice i Spanien kræver det, at man har et såkaldt empradonamiento – et dokument, der fungerer som bevis på, at du har tilknytning til Spanien enten ved at eje en bolig her f.eks. eller ved blot at have adresse her. Et sådan dokument fås hos det lokale ayuntamiento (rådhus/borgerservice). Efter Tobias havde fået dette, kunne vi ENDELIG få klaret købet af bilen, og se frem til en noget nemmere hverdag!

Bilforsikring
Nu skulle bilforsikringen bare klares. I Spanien er både AXA og Mapfre forholdsvis billige selskaber, og kan man begå sig på spansk, kan man faktisk bestille forsikringen online. Vi var meget tæt på bare at tage det første og det bedste for nemhedens skyld og for at få en afslutning på al det her praktiske, der skal i orden. Men alligevel tog vi kontakt til Kaas & Kirkemann, som er en forsikringsmægler beliggende i Mijas med dansktalende personale. Det er altså bare meget rart at være 100% med på, hvilken aftale man går ind til, når det drejer sig om noget så væsentligt. Vi fik klaret det sådan, at både Tobias og jeg kan køre bilen (meget rart i det mindste at have muligheden 😁), og så fik vi det faktisk billigere ved at lade min far stå som forsikringstager, så han selvfølgelig også kan køre bilen. Endnu billigere havde det været, enten hvis bilen stod i min fars navn, grundet hans mange års køreerfaring samt tidligere tegnet forsikring, eller hvis Tobias tidligere havde haft tegnet en bilforsikring i sit navn. En ting vi nok ikke havde været opmærksom på, hvis ikke vi havde snakket med en dansk forsikringsmægler. Alt godt på transportfronten.

Internet
Endnu et issue (ja, det skal jo ikke være for nemt) dukkede op i forhold til internet. Vi havde ellers garderer os mod netop dette hjemmefra – troede vi – ved at købe abonnement hos 3 med deres 3LikeHome service, hvor man gratis kan bruge 3G/4G netværk samt ringe og skrive gratis til danske numre, selvom man befinder sig i eksempelvis Spanien. Vi tænkte “fedt, så har vi i hvert fald styr på det”, hvilket er rimelig vigtigt i forhold til at kunne følge med på studiet. Hvad vi ikke vidste var, at der er en 30-dages regel, som går ud på, at der højst kan bruges denne service i 30 dage af gangen, hvorefter hastigheden på netværket sættes ned og man skal være i Danmark i minimum 14 dage for at få genåbnet servicen. Derfor skulle vi nu også ud og kigge på en internetløsning her i Spanien. Telefonstikket i lejligheden er lukket, så adsl og fiber. og hvad det ellers hedder, er udelukket. En form for mobil bredbånd enten med dongle eller med trådløst wifi, såkaldt mifi, er derfor vejen frem, hvilket er D-Y-R-T! Masterne i Spanien er privatejet, hvilket åbenbart driver priserne i vejret på internet. Det er ikke ualmindeligt, at en løsning koster omkring 500 kr. om måneden. Alt for dyrt jo! Jeg var mildest talt presset. Nå, men for overhovedet at få lov til at købe sådan et internet abonnement, hvad enten det er optankning eller løbende betalingsservice i et abonnement, skal man have enten et green card eller dette empradonamiento, for at sælgerne kan se, at man har tilknytning til Spanien. Vi havde dog ingen af delene, da vi var ude at undersøge markedet, så vi fik ikke købt noget, og heldigt nok virker vores 3G på telefonerne stadig – måske internetforbindelsen hele tiden har været så langsom, at vi ikke kan mærke, at der er blevet skruet ned for hastigheden? 😂

Postboks
En sidste vigtig ting, vi har erfaret, der skal styr på ved flytning til Spanien er din postadresse. Postsystemet her virker ikke på samme måde som i Danmark, så selvom din adresse er der, hvor du fysisk bor, kan det være smart at oprette en postboks (apartado de correos), hvor al din personlige post bliver sendt til. Der er flere muligheder for dette, men det lokale posthus er en af dem.

Det blev et noget længere og teksttungt indlæg, men ikke desto mindre er dette  noget, som har fyldt utrolig meget for os de første uger, og det har taget utrolig meget energi (og frustration) at få det hele på plads – det spanske system kræver altså bare lidt tålmodighed, det kan vi lige så godt lære 😉 Men NU er alt det praktiske forhåbentlig på plads – pånær green card. Næste træk er, at jeg skal have fundet et studiejob eller en praktikplads. Jeg håber, det lykkes!

Den seneste uge, har vi været på en del ture, korte og længere, som jeg glæder mig til at dele – der er ikke noget federe end at opleve en hel masse 🙂 At rejse er at leve.